Naturparkens Lægehus

Nye kørekortregler indført ved brug af stærk smertestillende medicin med virkning fra nytår 2012.

 

Uddrag af vejledning 9606: www.retsinformation.dk

 

3.13. Afhængighedsskabende lægemidler

Bekendtgørelsens bilag 2, afsnit H. Alkohol, narkotika og lægemidler

Regelmæssig indtagelse:

 

Gruppe 1:

6) Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der regelmæssigt indtager euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, uanset disses form, når de kan nedsætte vedkommendes evne til uden risiko at føre motordrevet

køretøj, hvortil der kræves kørekort, og hvis den indtagne mængde er så stor, at den påvirker kørslen negativt. Det samme gælder alle andre lægemidler eller kombinationer af lægemidler, der påvirker evnen til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort.

 

Gruppe 2:

7) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter reglerne for gruppe 1. Egen læge eller speciallæge i relevant speciale skal særligt udtale sig om den yderligere risiko, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe.

Dette afsnit i vejledningen er en gengivelse af afsnit 7 i Vejledning nr. 36 af 18, juni 2008 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler: "Afhængighedsskabende lægemidler og kørekort".

 

7.1 Generelle regler.

Lægen skal vurdere om patienten, der er i behandling med det pågældende afhængighedsskabende lægemiddel og i den pågældende dosering, vil være i stand til at føre motorkøretøj på fuldt betryggende måde, jf. § 54 i færdselsloven.

Påbegyndelse af behandling med stærk smertestillende medicin og benzodiazepiner vil som hovedregel medføre en påvirkning af de kognitive funktioner svarende til en alkoholpromille på 0,6 – 1,2. Generelt kan det ikke anbefales, at der føres motorkøretøj under behandling med stærke smertestillende midler, benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler, idet der uanset tilvænning vil være en påvirkning af de kognitive funktioner svarende til promillekørsel. Der er dog opstillet nogle kriterier for, hvad der kan accepteres i forbindelse med kørsel, når lægen i øvrigt finder det forsvarligt, jf. nedenstående afsnit 7.1.1 og 7.1.2.

 

 

7.1.1 Stærk smertestillende medicin

Lægen skal anbefale kørselspause, hvis patienten sættes i behandling med større doser fra starten. Kørselspause kan undlades, hvis behandlingen indledes med lav dosis og der derefter optrappes langsomt. Det vil ofte være relevant med en kørselspause på et par uger, men det må bero på en konkret vurdering.

Fast behandling med stærke smertestillende midler giver sædvanligvis ikke anledning til kørselsforbud/inddragelse af kørekortet, hvis der er tale om førere af motorcykel, bil, lastbil eller bus uden betalende passagerer (inkl. anhænger), og der ikke gives større doser end anbefalet (se afsnit 3.15 Vejledende døgndoser for kørekortshabiltet ved behandling med afhægighedsskabende lægemidler: tabel 1), og lægen i øvrigt skønner, at behandlingen ikke vil udgøre en sikkerhedsrisiko. Dette er dog under forudsætning af, at der i øvrigt ikke er helbredsmæssige forhold, der taler imod kørekort.

Personer, der er i behandling med stærke smertestillende midler, uanset dosis, kan ikke oppebære kørekort til taxa eller bus med betalende passagerer. Gives den stærke smertestillende medicin som injektion eller suppositorium, kan der ikke anbefales kørekort til nogen af kategorierne.

Behandling med stærk smertestillende medicin medfører som regel tidsbegrænsning i kørekortet på ét år.

 

Kørekort (alle kategorier) kan ikke anbefales ved samtidig brug af stærk smertestillende medicin i fast dosering og benzodiazepiner/benzodiazepinlignende midler, undtaget når de kortidssvirkende midler (halveringstid < 5 timer) anvendes mod søvnløshed i anbefalet dosering, og kørslen ikke finder sted i timerne efter indtagelsen.

 

3.13 1. Vejledende døgndoser for føreregnethed ved behandling med afhængighedsskabende lægemidler

Det er Sundhedsstyrelsen vurdering, at det ikke vil være muligt at opnå en stabil døgndækkende smertebehandling med kortvirkende opioider, også selvom disse tages som fast intervaldosis.(=DET NYE I FORHOLD TIL TIDLIGERE VEJLEDNINGER!!!)

 

Sundhedsstyrelsen anbefaler sædvanligvis ikke kørekort ved behandling med korttidsvirkende præparater som for eksempel:

• Ketogan (findes ikke længere som depotpræparat).

• Hydromorphon (Palladon) – som Instant release.

• Fentanyl - andre administrationsformer end plaster.

• Morfin (bortset fra depotmorfin fx. Contalgin).

• Oxynorm (der skal i stedet anvendes depotpræparatet OxyContin).

• Pethidin.

• Nicomorphin.

• Tramadol - Instant release.(=Mandolgin=Dolol=Nobligan=Tradolan).

 

Det er Sundhedsstyrelsen vurdering, at stabil døgndækkende opioid-behandling, hvor der sædvanligvis vil kunne anbefales kørekort til gruppe 1 kategorier, kan opnås med de lægemidler, der er angivet i tabel 1.

Tabel 1.

Vejledende maksimale døgndoser (mg) for stærkt virkende analgetika ved kørekort

 

Generisk navnMaks. døgndosis (mg) for anbefaling af kørekort til kat. A, B, C og D*Hydromorphon depotpræp. 32Fentanylplaster100 mikrogram/timeMetadon120Morfin depotpræp.360OxyContin depotpræp.110Tramadol depotpræp.1.200  *)  Buprenorphin resoribletter1)*=Gemadol eller Nobligan eller Mandolgin eller Tradolan mfl. RETARD